Danske juletraditioner

Ordet advent kommer af latin adventus, der betyder komme eller ankomst. Advent er de fire søndage op til jul, og 1. søndag i advent er samtidig kirkeårets første dag. Den falder mellem 27. november og 3. december, alt efter hvilken ugedag juleaften rammer.

Adventskransen

Kransen af gran med fire lys stammer fra Nordtyskland i 1800-tallet og blev siden almindelig i Danmark. Første søndag tændes ét lys, næste søndag to, og så fremdeles, så alle fire brænder på 4. søndag i advent. Mange hænger kransen op i bånd, andre stiller den på bordet.

Kalenderlys og julekalender

Kalenderlyset har tallene 1 til 24 og brænder ét tal ned hver dag fra 1. december. Det samme gør pakkekalenderen, hvor der er en lille gave at åbne hver dag, og julekalenderen på papir eller i tv, som tæller dagene ned til juleaften.

Luciadag er den 13. december. Dagen er opkaldt efter Sankta Lucia, en ung kristen kvinde fra Syrakus på Sicilien, der ifølge overleveringen led martyrdøden omkring år 300. Navnet hænger sammen med latin lux, lys.

Efter den gamle kalender lå Luciadag tæt på årets længste nat, og lyset i mørket er hele idéen med dagen. Skikken med et luciaoptog kom til Danmark fra Sverige under Anden Verdenskrig og findes i dag i skoler, børnehaver, kirker og på plejehjem.

Sådan foregår optoget

Børn eller voksne i lange hvide kjoler går i en række med et lys i hånden og synger luciasangen, hvis melodi er den napolitanske "Santa Lucia". Forrest går Lucia selv med en krone af lys på hovedet og ofte et rødt bånd om livet. Optoget går typisk fra mørke ind i et rum, hvor lyset fylder mere og mere.

Risalamande er den klassiske danske dessert juleaften. Navnet lyder fransk (riz à l'amande, ris med mandler), men retten er dansk. Den laves af kold risengrød, ofte kogt dagen før, som røres med hakkede mandler, vanilje og flødeskum. Den serveres kold med varm kirsebærsauce.

Mandlen

Én hel mandel gemmes i fadet. Den, der finder den, får mandelgaven, og i mange familier er det en marcipangris. En del af legen er at skjule mandlen i munden, så de andre bliver ved med at spise, længe efter at den er fundet.

Fra risengrød til risalamande

Før risalamande var det risengrøden, der var juleaftens ret, og mange steder er den det stadig til frokost eller lillejuleaften. Risengrød er også den ret, nissen efter gammel tro skal have en skål af, så han holder sig i godt humør.

Det første kendte juletræ i Danmark blev tændt på herregården Holsteinborg på Sydvestsjælland i 1808, og i løbet af 1800-tallet bredte skikken sig til de fleste hjem.

Efter julemiddagen tændes lysene på træet. Familien tager hinanden i hånden, danser eller går rundt om træet og synger julesalmer og julesange, ofte i flere omgange. Bagefter deles gaverne ud fra træet.

Pynten

Det klassiske danske træ har flettede julehjerter, kræmmerhuse, glaskugler, guirlander med små dannebrogsflag og en stjerne i toppen. Pynten kan du lave selv: se skabelonerne til julehjerter, stjerner og kræmmerhuse.