Kræmmerhuse og klippeark
"Kræmmerhus med krøllet Hank"
Krammerhuset er en tidlig form for julepynt. Det har sit åbenlyse forbillede i de gamle kræmmers "slikposer". Det upyntede kræmmerhus er måske i starten blevet hængt direkte på træet, men har siden ansporet til en mere kunstnerisk udformning, end kræmmeren formåede. I Tysklnad er det på den første skoledag endnu skik, at forære børnene store, smukt dekorerede kræmmerhuse fyldt med slik.
Slev om det er svært at lave et perfekt kræmmerhus, er det dog for intet at regne med det flettede hjerte, der pudsigt nok ikke omtales af papirkunstneren H. C. Andersen. Det flettede hjertes historie fortaber sig i det dunkle. Derfor er det så meget mere bemærkelsesværdigt, at dette stykke drilske julepynt i vore dage oplever en renæssance, idet de illustrede blade hver år før jul bringer nye og stadig mere komplicerede modeller.
I 1. udgaven af "Peters Jul" vises et hjerte på træet, men det kan være en honningkage. I "Peters Jul" dukker hjertet først op igen i 5. udgave fra 1914 med Erik Henningsens tegninger. Her er vist et smukt, gammeldags flettet hjerte med plisseret kant.
I 1880erne udgives de første danske udklipsark med allehånde kurve, kræmmerhuse og hjerter med påtrykte tegninger. Alfred Jacobsen var førende forlægger på dette område. Han solgte også kulisser til dukketeatre, og fra 1877 udgav han tillige billedark som bilag til hæftet "Børnenes Julegave" - i konkurrence med Ernst Bojesens forlag, der udgave bogen "Børnenes Juleroser". Det gamle skillingsviseforlag Julius Standberg udgave også juleark.
Man skulle ikke tro, at det var muligt, men der findes julestads, som er endnu mere kompliceret end det flettede hjerte. Her tænkes først og fremmest på arkitekt Hans Kochs juledyr, der lykkeligvis for nyligt er genoptrykt. Hvor H. C. Andersens julestads er skabt af den tilsyneladende ubekymdrede, naive billedkunstner, er Kochs juledyr så klart udtryk for arkitektens viden om jumgeometri og materiale samt præget af hans tro og materiale samt præget af hans forståelse for papirets styrke og spændstighed.
Selv om stort udvalg og stadig nye udsendelser af udkliksark viste købernes intersse, især i tiden før 2. verdenskrig, har disse ark dog ikke formået at erstatte den hjemmelavede stads. En af årsagerne hertil kan være den gennem generationer usvækkede kærlighed til H.C. Anderens eventyr. Hans detaljerede og varme beskrivelse af sin tids juletræ, med gammeldags hjemmelavet julepynt, har utvivlsomt undersøttet en af vores fineste juletraditioner.
Slev om det er svært at lave et perfekt kræmmerhus, er det dog for intet at regne med det flettede hjerte, der pudsigt nok ikke omtales af papirkunstneren H. C. Andersen. Det flettede hjertes historie fortaber sig i det dunkle. Derfor er det så meget mere bemærkelsesværdigt, at dette stykke drilske julepynt i vore dage oplever en renæssance, idet de illustrede blade hver år før jul bringer nye og stadig mere komplicerede modeller.
I 1. udgaven af "Peters Jul" vises et hjerte på træet, men det kan være en honningkage. I "Peters Jul" dukker hjertet først op igen i 5. udgave fra 1914 med Erik Henningsens tegninger. Her er vist et smukt, gammeldags flettet hjerte med plisseret kant.
I 1880erne udgives de første danske udklipsark med allehånde kurve, kræmmerhuse og hjerter med påtrykte tegninger. Alfred Jacobsen var førende forlægger på dette område. Han solgte også kulisser til dukketeatre, og fra 1877 udgav han tillige billedark som bilag til hæftet "Børnenes Julegave" - i konkurrence med Ernst Bojesens forlag, der udgave bogen "Børnenes Juleroser". Det gamle skillingsviseforlag Julius Standberg udgave også juleark.
Man skulle ikke tro, at det var muligt, men der findes julestads, som er endnu mere kompliceret end det flettede hjerte. Her tænkes først og fremmest på arkitekt Hans Kochs juledyr, der lykkeligvis for nyligt er genoptrykt. Hvor H. C. Andersens julestads er skabt af den tilsyneladende ubekymdrede, naive billedkunstner, er Kochs juledyr så klart udtryk for arkitektens viden om jumgeometri og materiale samt præget af hans tro og materiale samt præget af hans forståelse for papirets styrke og spændstighed.
Selv om stort udvalg og stadig nye udsendelser af udkliksark viste købernes intersse, især i tiden før 2. verdenskrig, har disse ark dog ikke formået at erstatte den hjemmelavede stads. En af årsagerne hertil kan være den gennem generationer usvækkede kærlighed til H.C. Anderens eventyr. Hans detaljerede og varme beskrivelse af sin tids juletræ, med gammeldags hjemmelavet julepynt, har utvivlsomt undersøttet en af vores fineste juletraditioner.