Jul og godgørenhed
"Du fattige spurv! flyv ned fra tag"
I julen skulle alle føle sig mætte, fattigfolk såvel som det mindste kræ. Det var derfor også naturligt, at gemme høstens sidste neg, for til jul at hænge det ud til alle markens fugle. Bonden var dog nok så realistisk, at han fornemmede, at denne gerning var mere symbolsk end en hjælp af virkelig betydning for vintersultne fugle. Ja, det er slet ikke sikkert, at skikken oprindelig har haft det sigte, at alle skulle føle sig mætte ved juletid. Måske er denne tradition i virkeligheden en sidste rest af et hedensk solhvervsoffer!
I Sverige, ikke mindst i de gamle danske landskaber, skulle neget sættes op i juleaftensmorgen, men efter daggry. I den forbindelse opstod en kappestrid om at få hængt sig neg først ud; for den gård, der var tidligst på færde, ville få en særlig god høst den kommende år. Med samme håb kunne man ombinde stammen på frugttræer med en halmsime, dvs. et halmbånd.
Juleneget vandt først indpas i byerne omkring 1870, og grænthandlerens miniatureneg er jo endnu mere symbolsk end bondens trods alt fyldigere rug- eller havreneg.
Før den moderne sociallovgivning var de fattige overladt til privat velgørenhed. I en tid, der ellers var præget af social ulighed, satte godgørenheden sig smukke blomster op under jul. At almisserne tillige gav den ædle giver sjælefred, bevirkede jo kun, at begge parter nød godt af velgerningen!
Det var almindeligt, at bønderne skænkede brød, øl og kød til fattiggården - af en omfang, der harmonede slet med de yders knebne rationer, som dagligdags blev tildelt "fattiglemmerne", der "lå sognet til byrde".
Lige så veldædig var herregårdsfruens kanefart med julekurve til fattige daglejerhjem samt til gamle Ane i Kæret; og fruen havde børnene med, for at de dog én gang om året kunne opleve ægte fattigdom og glæden ved at give.
Lidt af samme stemning opleves i "Peters Jul" da:
Den fattige Rasmus
er kommet herhen.
Han har det derhjemme
kun dårligt; men
nu skal vi ham nok fornøje.
Et godt stykke legetøj
skal han få,
og moder hun siger,
at hun vil gå
og hente min ældste trøje.
Det var også før K. K. Steinckes sociallov af 1933, at redaktør Anker Kirkeby i 1911 - indbød til den første "Juleløses Juleaften" i København. Dette blev oprigtigt opfattet som en virkelig social institution til opmuntring for mange af hovedstadens fattige og ensomme.
I øvrigt udkom verdens første julemærke i 1904. Indtægten går nu som dengang til velgørende formål: julemærkehjemmene (som i øvrigt støttes af julestemning.dk)
I Sverige, ikke mindst i de gamle danske landskaber, skulle neget sættes op i juleaftensmorgen, men efter daggry. I den forbindelse opstod en kappestrid om at få hængt sig neg først ud; for den gård, der var tidligst på færde, ville få en særlig god høst den kommende år. Med samme håb kunne man ombinde stammen på frugttræer med en halmsime, dvs. et halmbånd.
Juleneget vandt først indpas i byerne omkring 1870, og grænthandlerens miniatureneg er jo endnu mere symbolsk end bondens trods alt fyldigere rug- eller havreneg.
Før den moderne sociallovgivning var de fattige overladt til privat velgørenhed. I en tid, der ellers var præget af social ulighed, satte godgørenheden sig smukke blomster op under jul. At almisserne tillige gav den ædle giver sjælefred, bevirkede jo kun, at begge parter nød godt af velgerningen!
Det var almindeligt, at bønderne skænkede brød, øl og kød til fattiggården - af en omfang, der harmonede slet med de yders knebne rationer, som dagligdags blev tildelt "fattiglemmerne", der "lå sognet til byrde".
Lige så veldædig var herregårdsfruens kanefart med julekurve til fattige daglejerhjem samt til gamle Ane i Kæret; og fruen havde børnene med, for at de dog én gang om året kunne opleve ægte fattigdom og glæden ved at give.
Lidt af samme stemning opleves i "Peters Jul" da:
Den fattige Rasmus
er kommet herhen.
Han har det derhjemme
kun dårligt; men
nu skal vi ham nok fornøje.
Et godt stykke legetøj
skal han få,
og moder hun siger,
at hun vil gå
og hente min ældste trøje.
Det var også før K. K. Steinckes sociallov af 1933, at redaktør Anker Kirkeby i 1911 - indbød til den første "Juleløses Juleaften" i København. Dette blev oprigtigt opfattet som en virkelig social institution til opmuntring for mange af hovedstadens fattige og ensomme. I øvrigt udkom verdens første julemærke i 1904. Indtægten går nu som dengang til velgørende formål: julemærkehjemmene (som i øvrigt støttes af julestemning.dk)