Juletræets udbredelse
"Højt fra træets grønne top"
Den synlige symbol på julen er i katolske lande Jesusbarnet i stalden, "julekrybben", og hos os det grønne træ i stuen. Den smukke juletræsskik synes dog hos os ikke at være ældre end i 174 år.
Juletræet var længe om at nå til Danmark. Allerede i 1510 bar medlemmerne af de ugifte købmændslaug i Riga pyntede juletræer til byens torv, og her dansede man om træet. Fra samme århundrede findes i Mellemeuropa adskillige beretninger om offentlige juletræer, der blev opstillet af håndværkernes laug. Skikken synes dog hurtigt at have vundet indpas hjemmene i dette område. I 1521 måtte byrådet i Schlettstadt således sætte vagt ved byskoven, for at private ikke skulle hygge juletræer.
Korten overfor viser dog, hvor langsomt denne smukke skik bredte sig. Det kan undre, at Bayern, midt i det oprindelige "juletræsbælte", så sent kommer med. Det har flere årsager. For det første den stærke konservatisme blandt bønderne, der bevirkede, at man holdt fast ved julepyramiden, som var skyld i, at juletræet først sent nåede til slesvigske bondehjem.
Fra holstenske byer og herregårde bredte skikken sig til dansk adel og højborgerskab med tysk tilknytning. Så vidt man ved, blev det første juletræ tændt i 1808 hos grev Holstein på Holsteinsborg. Det var den ligeledes tyskfødte dr. phil. G.M. Lehmann, som i 1811 indførte skikken i København; han var i øvrigt fader til vor nationalliberale politiker Orla Lehmann. Det tændte træ i Ny Kongensgade vakte vildt postyr. Folk stimlede sammen på gaden, og da skrækken for ildebrand havde sag sig, benyttede man de til branden hentede stiger til at nå op, i forsøg på at få et kig på herligheden.
På landet bredte juletræet sig via herregårde og præstehjem, men bønderne antog kun langsomt denne højrestands skik. Først i slutningen af 1800-tallet bliver juletræet almindeligt i mere velhavende bondehjem.
Den første danske afbildning af et juletræ findes i "Frølunds og Flinchs ABC" fra 1842, med følgende vers:
Hvad er det for en Plante,
Hvad er det for et Træ,
Hvorunder Himlens Fugle
Ei bygge sig Læ?
Hvad er det for en Stamme,
der ingen Rødder har,
og tidt dog gyldne Frugter
Paa sine Grene bar;
Som os tilsmiler grønnest,
Naar Skoven alt er hvid,
Og glæder med sin Flitter,
Smaafolk ved Aftenstid?
- se det det var der ikke mange, der kunne svare på! Og ingen kunne dengang i sin vildeste fantasi drømme om, at man hundrede år senere ligefrem ville tilplante store arealer god landbrugsjord med grantræer - blot med det formål, at fælde træerne som små, for at pynte dem med glimmer og lys for en enkelt aftens fornøjelse.
Juletræet var længe om at nå til Danmark. Allerede i 1510 bar medlemmerne af de ugifte købmændslaug i Riga pyntede juletræer til byens torv, og her dansede man om træet. Fra samme århundrede findes i Mellemeuropa adskillige beretninger om offentlige juletræer, der blev opstillet af håndværkernes laug. Skikken synes dog hurtigt at have vundet indpas hjemmene i dette område. I 1521 måtte byrådet i Schlettstadt således sætte vagt ved byskoven, for at private ikke skulle hygge juletræer.
Korten overfor viser dog, hvor langsomt denne smukke skik bredte sig. Det kan undre, at Bayern, midt i det oprindelige "juletræsbælte", så sent kommer med. Det har flere årsager. For det første den stærke konservatisme blandt bønderne, der bevirkede, at man holdt fast ved julepyramiden, som var skyld i, at juletræet først sent nåede til slesvigske bondehjem.
Fra holstenske byer og herregårde bredte skikken sig til dansk adel og højborgerskab med tysk tilknytning. Så vidt man ved, blev det første juletræ tændt i 1808 hos grev Holstein på Holsteinsborg. Det var den ligeledes tyskfødte dr. phil. G.M. Lehmann, som i 1811 indførte skikken i København; han var i øvrigt fader til vor nationalliberale politiker Orla Lehmann. Det tændte træ i Ny Kongensgade vakte vildt postyr. Folk stimlede sammen på gaden, og da skrækken for ildebrand havde sag sig, benyttede man de til branden hentede stiger til at nå op, i forsøg på at få et kig på herligheden.
På landet bredte juletræet sig via herregårde og præstehjem, men bønderne antog kun langsomt denne højrestands skik. Først i slutningen af 1800-tallet bliver juletræet almindeligt i mere velhavende bondehjem.
Den første danske afbildning af et juletræ findes i "Frølunds og Flinchs ABC" fra 1842, med følgende vers:
Hvad er det for en Plante,
Hvad er det for et Træ,
Hvorunder Himlens Fugle
Ei bygge sig Læ?
Hvad er det for en Stamme,
der ingen Rødder har,
og tidt dog gyldne Frugter
Paa sine Grene bar;
Som os tilsmiler grønnest,
Naar Skoven alt er hvid,
Og glæder med sin Flitter,
Smaafolk ved Aftenstid?
- se det det var der ikke mange, der kunne svare på! Og ingen kunne dengang i sin vildeste fantasi drømme om, at man hundrede år senere ligefrem ville tilplante store arealer god landbrugsjord med grantræer - blot med det formål, at fælde træerne som små, for at pynte dem med glimmer og lys for en enkelt aftens fornøjelse.