Julestuen
"Giv mig kun et kys, det er jo jul"
I perioder med politisk undertrykkelse er det almindeligt, at folket i feststemning gør grin med deres undertrykkere. Det kan edda lægges så klogeligt til rette, at der levnes folket mulighed for afløb for mere oprørske tendenser, men tilsyneladende anarkistiske traditioner.
Den romerske midvinterfest, saturnalierne, det har så mange træk, som lever videre i julen, indeholdt også dette afledende element. Det var tiden, hvor herre og tjener byttede rolller, hvor slaven skænkede gaver og til gengæld lod sig opvarte samt på skrømt straffede sin herre. Det fortælles, at han endda tiltog sig husbonds rettigheder i ægtesengen. En overgang valgte slaverne oven i købet en konge, hvem alle måtte lyde i festdagene.
Under dne danske enevælde oplevede man noget lignende, og fra 1700-tallet og 1800-tallet foreligger adskillige beretniger om skolebørnenes løjer på Thomasdagen, den 21. december, der var sidste skoledag før jul. Eleverne mødte om morgenen med lys og penge til deres magistre, og blev til gengæld beværtet med pebernødder og mjød. Derefter kunne de vælge en rektor blandt eleverne; visse steder tillige det hele hierarki med etats- og konferentsråd, provst og andet fint folk. De blev naturligvis anførere under de følgende lege. Først blev strafferedskaberne, ferlen og riset, brændt under højtidelige former. Derefter legede børnene blindebuk; der blev sprunget over skoleborde, og i øvrigt foretog de sig alt det, som til daglig var forbudt.
Den romerske midvinterfest, saturnalierne, det har så mange træk, som lever videre i julen, indeholdt også dette afledende element. Det var tiden, hvor herre og tjener byttede rolller, hvor slaven skænkede gaver og til gengæld lod sig opvarte samt på skrømt straffede sin herre. Det fortælles, at han endda tiltog sig husbonds rettigheder i ægtesengen. En overgang valgte slaverne oven i købet en konge, hvem alle måtte lyde i festdagene.
Under dne danske enevælde oplevede man noget lignende, og fra 1700-tallet og 1800-tallet foreligger adskillige beretniger om skolebørnenes løjer på Thomasdagen, den 21. december, der var sidste skoledag før jul. Eleverne mødte om morgenen med lys og penge til deres magistre, og blev til gengæld beværtet med pebernødder og mjød. Derefter kunne de vælge en rektor blandt eleverne; visse steder tillige det hele hierarki med etats- og konferentsråd, provst og andet fint folk. De blev naturligvis anførere under de følgende lege. Først blev strafferedskaberne, ferlen og riset, brændt under højtidelige former. Derefter legede børnene blindebuk; der blev sprunget over skoleborde, og i øvrigt foretog de sig alt det, som til daglig var forbudt.