Julestadts af papir
"Hjerter klippet med en saks"
Trods jag, mekanik og medietilbud samles mange voksne i december stadig med børnene omkring et bord, der brugner af papir, pap, vat og lim. Her bruger vi flere aftener på at klippe og folde "unødvendige" papirting,d er ender på juletræet. Tænke, at vi endnu - én gang om året - kan nærme os det utraditionelle, som i andre kulturer er et led i livsmønstret, tænk blot på festforberedelser i Orienten, hvor der fremstilles utrolige kunstværker af papir til årets fester, som der er mange af.
I Norden hører klipning af papirjulestads til de yngste juletraditioner, skikken er kun godt 140 år gammel.
Papirguirlander, musestiger og flettede hjerter kendes i Tyskland fra begyndelsen af 1800-tallet, men hjerterne synes nu at være en næsten glemt tradition dér.
Det vides ikke nøjagtigt, hvornår julestads af papir blev almindeligt på danske træer. Selv om vi blandt det ældste eksisterende julestads finder en jakobsstige af pap fra 1835, var træet almindeligvis kun pyntet med gaver, lys, kager, og gyldne frugter.
H. C. Andersen hjælper dog med interessante oplysninger, hvad julepynt angår. Allerede i 1844, i "Grantræet", fortæller han, at: "Paa Grenene hang de smaa Net, udklippede af couleurt Papir." I "Tolv med Posten" fra 1861 fortæller han, at juletræet "naar fra Gulvet lige op til Loftet, og groer med tændte Lys, forgyldte Æbler og Udklipninger". Det vides ikke, om der er tale om beskrivelse af virkelige juletræer, eller om digteren også her ligger under for egen lidenskab. Han var jo en stor papirkunstner og kan meget vel have optrådt som pioner, også hvad angår julestads. Med sine store saks skabte han de fineste dukkemøbler af papir, og det skulle såmænd ikke undre, om han er opfinderen af skilkepapirnettet.
H. C. Andersens kendteste julepynt er nok den smukke serie af dukker, der som aktører i et romersk karneval er klædt i broget glanspapir. Allerede som sekstenårig klippede og syede han i øvrigt figurer til sit dukketeater. Tanken at placere dem på juletræet lå jo lige for, idet de fleste juletræer på denne tid har en rigtig gavedukke, indtil juletræet blev plyndret.
Henne i en krog melle to huse havde den lille pige med svovlstikkerne sit julesyn, der var en iskold nytårsnat. Juletræet, hvor "tusinde Lys brændte paa de grønne Grene, og brogede Billeder som de, der pynte Boutikvinduerne, saa ned paa hende". "Hun tænker ikke på julestads, for det er hende fremmed - hvor fint set af Andersen.
I Norden hører klipning af papirjulestads til de yngste juletraditioner, skikken er kun godt 140 år gammel.
Papirguirlander, musestiger og flettede hjerter kendes i Tyskland fra begyndelsen af 1800-tallet, men hjerterne synes nu at være en næsten glemt tradition dér.
Det vides ikke nøjagtigt, hvornår julestads af papir blev almindeligt på danske træer. Selv om vi blandt det ældste eksisterende julestads finder en jakobsstige af pap fra 1835, var træet almindeligvis kun pyntet med gaver, lys, kager, og gyldne frugter.
H. C. Andersen hjælper dog med interessante oplysninger, hvad julepynt angår. Allerede i 1844, i "Grantræet", fortæller han, at: "Paa Grenene hang de smaa Net, udklippede af couleurt Papir." I "Tolv med Posten" fra 1861 fortæller han, at juletræet "naar fra Gulvet lige op til Loftet, og groer med tændte Lys, forgyldte Æbler og Udklipninger". Det vides ikke, om der er tale om beskrivelse af virkelige juletræer, eller om digteren også her ligger under for egen lidenskab. Han var jo en stor papirkunstner og kan meget vel have optrådt som pioner, også hvad angår julestads. Med sine store saks skabte han de fineste dukkemøbler af papir, og det skulle såmænd ikke undre, om han er opfinderen af skilkepapirnettet.
H. C. Andersens kendteste julepynt er nok den smukke serie af dukker, der som aktører i et romersk karneval er klædt i broget glanspapir. Allerede som sekstenårig klippede og syede han i øvrigt figurer til sit dukketeater. Tanken at placere dem på juletræet lå jo lige for, idet de fleste juletræer på denne tid har en rigtig gavedukke, indtil juletræet blev plyndret.
Henne i en krog melle to huse havde den lille pige med svovlstikkerne sit julesyn, der var en iskold nytårsnat. Juletræet, hvor "tusinde Lys brændte paa de grønne Grene, og brogede Billeder som de, der pynte Boutikvinduerne, saa ned paa hende". "Hun tænker ikke på julestads, for det er hende fremmed - hvor fint set af Andersen.